Det har faktisk været rart at bruge en masse tid i haven her i løbet af de sidste par uger. Jeg vidste egentlig ikke, at jeg godt kan lide at lave havearbejde. Men det ved jeg så nu. Efter nogle gode weekender sammen med min kone og børnene, hvor vi både har fået ordnet beden og lavet et lille hjørne af haven om til køkkenhave, glæder jeg mig over allerede nu at se de første spirer komme frem.
Småkøligt
Det har dog været lidt køligt. Især sidst på dagen. Jeg kunne godt mærke, at jeg gik og småfrøs. Men der var jo altid lige et eller andet, som skulle gøres færdig. Eller der skulle sættes en del redskaber på plads i skuret. En kop varm kaffe, efter oprydningen har dog forhindret, at jeg fik reddet mig en forkølelse. Sweateren, jeg har brugt som arbejdssweater, er dog temmelig tyndslidt. Den holder ikke en sæson til.
Derfor har jeg fundet på, at jeg skal have en jakke til arbejdsbrug. Du ved sådan en jakke, som man ikke mærker, at man har på. Som ens krop kan ånde i, men som også holder vind og kulde ude. Jeg har talt med min kone om det. Det er som regel hende, der køber tøj ind til mig. Jeg gider bare ikke det her med at skulle prøve tøj. Hun er med på, hvad det er, jeg mener, når jeg siger, at jeg vil have en jakke, der er til at ånde i. Men de jakker til mænd, som hun har fundet til mig, har været alt for – skal vi sige – ”Nydelige” efter min smag. Jeg vil gerne have noget, der er lidt ’råt’ i det. Men samtidigt skal den altså være behagelig at have på. Der behøver ikke at være mange lommer. Måske en på hver side, så jeg kan have en havesaks eller et bundt plantetråd med.
Rå jakker?
Min kone har ledt og ledt efter ’rå jakker’, men har ikke fundet en, jeg synes, ser god ud. Eller det passer ikke. Hun har faktisk fundet én, som jeg synes, var god. Den var bare alt for lille. Jeg er meget høj og har ofte problemer. Både med at finde bukser, men også med at finde skorter, og jakker. – og ikke kun det. Høje mennesker har ofte problemer med ryggen. Måske fordi der er så meget mere for skelettet at bære rundt på. Jeg ved det ikke. Men jeg har observeret, at andre høje mænd også tit har ondt i ryggen. Træning hjælper. Og jeg må sige: Havearbejde kan være ret god træning. Jeg har ikke haft ondt i ryggen i de uger, hvor vi har været meget i haven.
Sportstøj i store størrelser?
Måske skulle jeg sige til min viv, at hun skal lede efter sportstøj og træningstøj til store mænd. Sådan nogle jogging bukser og en sweatshirt er da behageligt at have på. Jeg går ind til min kone, som kigger på et site med tøj til store mænd. Hun har fundet en jakke, som hun mener, er lige den, jeg tænker på. En softshell jakke. Jeg minder hende om vores fælles ven Morten, der jo har problemer med sin vom og sine hager – hun husker ham fint fra denne historie.