Mine forældre har været meget glade, mens jeg har været herhjemme i de sidste godt 2 måneder. Det har da også været hyggeligt – nogle gange. Ikke altid. Det har også været ret kedeligt. Jeg har virkeligt savnet vennerne fra skolen. Og alle aktiviteterne. Og det er virkeligt ærgerligt med den her Corona-virus eller hvad de nu kalder det. Vi er jo blevet afbrudt midt i planlægningen af den forestilling, som vi var ved at sætte op. Den skulle have været vist til på en festival her i juni måned, men det bliver ikke til noget. Den festival er blevet totalt aflyst. Så jeg ved ikke, om vi skal videre med den, når jeg kommer tilbage til efterskolen på mandag.
Efterskole
Det er en drama efterskole, jeg går på, og jeg er glad for det. Vi har et rigtigt, godt sammenhold, og vi støtter hinanden. Det har været ret svært at tage sig sammen til at følge undervisningen i de fag, som vi skal til eksamen i. Den stoppede jo ikke. Så hver dag har jeg kæmpet med dansk, fysik og matematik. Alene. Og det er altså ikke lige det, jeg er mest interesseret i.
Det er meget sjovere at arbejde med teater og skuespil. Selvom jeg ikke er i frontlinjen som skuespiller, så er det alligevel det bedste fag, jeg har. Vi lærer nemlig ikke kun forskellige roller og karakterer. Vi lærer også, at alt om belysning, scenografi og lydteknik. Og det er det her med scenografi, som jeg brænder for. Det er virkeligt spændende at lære, hvordan man kan skabe rum, der passer til et stykkes forskellige akter. Og det, der interesserer mig, er at se, hvordan man kan omskrive et stykke fra 17-hundrede‐tallet til et moderne stykke bare ved at ændre på scenografien – og en lille smule på sproget i dialogerne. Det er en verden, som jeg aldrig ville have tænkt på, findes.
Anderledes
Men der er mange ting, jeg ikke har tænkt på, har jeg lært her i det sidste ¾ år. Fx at man kan godt finde venner, selvom man ikke følger strømmen.
Det har jeg fundet ud af. Jeg var meget ensom i skolen. Og indtil mine forældre, at jeg kom på efterskole, var jeg meget ked af det. Nu efter at have været på efterskolen i godt et halvt år så har jeg faktisk fået nogle gode venner. Både piger og drenge. Og jeg savner at se dem – sådan live. Efter, at vi blev sendt hjem, har vi selvfølgelig talt sammen via Facebook, men det er bare ikke det samme.
Man kan ligesom ikke udvikle gode idéer, når man ikke er sammen, og kan tale spontant. Og der er altid knuder på linjen, når vi taler sammen. Så virker den enes internet ikke ordentligt, eller også har den anden, ikke noget signal, eller der mangler bytes. Det er noget rod. Så det er bare så skønt at tænke på, at vi kommer i gang igen meget snart. Jeg tror også, at lærerne savner os. Det har de i hvert fald sagt, når vi har haft møder via zoom.
