Hvis nu at jeg havde været lidt klog for bare 5 år siden, så ville jeg have uddannet mig til psykoterapeut. De har jo utroligt travlt i de her tider, hvor folk går i isolation overfor hinanden. Det hedder social afstand i dag. Men det er det samme som isolation. Der er folk, der har alvorlige psykiske problemer, fordi der er blevet vendt op og ned på deres dagligdag. Men jeg var ikke klog nok. Derfor uddannede jeg mig til sølvsmed. Og selv om jeg har mit eget værksted, så har jeg meget lidt at lave. Det er, som om at folk slet ikke har lyst til at købe smukke smykker længere. Jeg kan stadigvæk kalde mig for ’selvstændigt erhvervsdrivende’.
Virkeligheden
Men i virkeligheden er jeg ledig. Jeg har intet at lave. Og det driver mig til vanvid. Jeg er ved at få pip af det. Jeg har virkelig brug for noget at rive i. Bare en lille ordre. Bare en lille, enkelt ring. Men nej, der kommer ingen ordrer. Jeg har ellers gjort meget for at holde mit site opdateret og sende nyhedsbreve ud til kunder, jeg har haft. Det er bare ikke nok.
Psykoterapeut måske
Jeg overvejer virkeligt at finde en psykoterapeut i København, som kan hjælpe mig igennem denne meget bizarre og svære periode. Jeg vil jo gerne overleve. Men sådan som tingene er lige nu, så er det altså svært at se lys i tunnelen. Jeg har talt med en kollega – eller konkurrent, om du vil – om, hvor svært det er for os lige nu. Hun har de samme økonomiske problemer, som jeg har, men hun ser anderledes på tingene. Hun formår på en eller anden vis at vende det negative til inspirationskilder for hende. Jeg fatter ikke, hvordan hun gør det. Men jeg kan høre på hende og se på hendes site, at hun stadigvæk laver nye smykker og er glad. Ikke som mig, der er ved at ryge ned i et sort hul.
Overvejelser om terapi
Det var faktisk hende, der sagde til mig, at jeg skulle overveje at gå i terapi. Hun har selv været i terapi. Hun siger, at det har hjulpet hende meget. Hun har lært at se på den tid, vi går igennem, som en del af sit liv. Ikke bare som et øjeblik vi skal igennem. Hun har ligesom accepteret, at hendes liv er forandret. Og hun kommer videre med det. Jeg synes, at det er flot klaret af hende. Hun er en meget stærk kvinde. Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligeså stærk. Men det tror jeg simpelthen ikke, at jeg nogensinde kan lære at blive.Men jeg har brug for det.
Sidst vi talte sammen, fortalte jeg hende disse tanker. Hendes umiddelbare reaktion var at grine lidt. Hun fortalte mig, at de tanke, jeg har, er der mange andre, der også har, og hun har selv været en af dem. Hun havde også selv stor mistillid til sig selv. Men hendes terapeut hjalp hende til at finde styrke og nogle værktøj, hun kan bruge, når hun får tankerne tilbage. Så hendes råd er: Gå i terapi, og find din egen styrke.
