Spring til indhold

Mobilitet er alt

Man Handing Over a Beer from the Cooler

Mobilitet er vigtigt. Vi skal kunne komme fra et sted til et andet. Måske handler det om, at vi skal til supermarkedet for at handle. Måske handler det om, at vi vil på ferie et skønt sted langt væk hjemmefra. Oftest går eller cykler vi – eller vi rejser med bil, tog eller fly. Men nu er det jo ikke alle, der kan gå. Mange mennesker er tvunget til at kunne bevæge sig fra sted til sted ved brug af en kørestol, fordi de simpelthen ikke kan gå. De har måske aldrig kunnet gå. De har været syge eller ude for en ulykke. De har mistet deres gangfunktion – enten midlertidigt eller permanent.

Den rigtige kørestol?

De får en kørestol stillet til rådighed af kommunen. Sådan er systemet. Men de er ikke selv herre over hvilken kørestol, de kan få. Selvom det selvfølgelig er rart ikke at skulle bruge mange penge på en kørestol, så kan den, som stilles til rådighed, være ubehagelig at sidde. Den kan også være mangelfuld – måske fordi den ikke ligefrem egner sig til, at den gangbesværede kan komme ud og få frisk luft. Den kan også være grim og klodset at se på! Der er derfor mange mennesker, som er tvunget til at bruge kørestol, som sparer sammen og køber en smartere kørestol, som er behageligere at bruge, pænere at se på og som de ved, kan blive deres mulighed for større mobilitet.

Ud i terrænnet

De vælger ofte at købe en elektrisk terrængående kørestol, fordi sådan en er meget sikker at bruge. Især ude i terræner, der ikke er helt jævne.

Terrængående kørestole findes i mange forskellige designs og med forskellige funktioner. Nogle kan klappes sammen, hvilket kan være en kæmpe fordel, hvis den gangbesværede skal ud på en længere rejse – fx med fly eller tog. Den fylder mindre, så plads i lastrummet ikke besættes unødvendigt. Den er også nemmere at anbringe i et tog. Andre er elektriske, hvilket betyder, at når det går op ad bakke – fx på en bjergvandring på feriestedet, så er det nemmere at følge med resten af gruppen. Andre igen, er både elektriske og kan foldes sammen. Valget af hvilken terrængående kørestol er selvfølgelig helt op til brugeren.

Det, som dog er vigtigt, hvis der skal anskaffes en ny eller supplerende kørestol, er at brugeren sidder komfortabelt og føler sig tryg, når han eller hun bruger den. Komfort betyder nemlig, at træthed ikke melder sig lige så hurtigt. Brugeren skal ikke sidde og kompensere for noget, der eventuelt generer eller ligefrem gør ondt på hende/ham.

Vigtige ting ved transorthjælpemidler

Terrængående kørestole er heller ikke så tunge, selvom de kan se sådan ud. En hjælper – eller en rejseven – kan sagtens hjælpe med at bære den og folde den ud, så brugeren kan komme i sin kørestol, uden der sker skader. Det er vigtigt, når det handler om transporthjælpemidler.

Derfor: Er du ikke tilfreds – eller ligefrem utryg ved din nuværende kørestol – så kan det godt være, at du skal undersøge markedet for terrængående kørestole, så du sikrer din mobilitet og eventuelt kan forøge antallet af spændende oplevelser i naturen. Enten derhjemme, hvor du kender terrænet eller på et spændende sted, du gerne vil udforske.