Det var et tilfælde, at jeg kom til Fyn. Jeg mødte en dejlig mand, som kommer fra Fyn. Vi forelskede os, og vi blev gift. I dag har vi en lille dreng på 3 år. Vi er en ganske almindelig lille kernefamilie med hus, have, hund, bil og en dagligdag, der fungerer. Vi flyttede hertil for 2 år siden. Min mand fik en god stilling, ikke så langt fra den by, hvor han voksede op. Vi kunne være flyttet dertil, men som københavner, vil jeg altså gerne have lidt storby i nærheden af, hvor jeg bor. Så vi flyttede til Odense. Det er en dejlig by. Ok. Den er ikke som København. Men jeg er faktisk rigtig glad for at bo her. Der er en bedre atmosfære. Og folk er flinke. Og der er ikke helt så meget ræs, som der er i København. Så ja, jeg er glad for at bo her.
Han rejser meget
Min mands job tager ham på mange rejser til udlandet. Så jeg har lært at klare hele husholdningen alene, når han er væk. Men engang imellem, så er der ting, jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere. Jeg kan huske en gang, hvor jeg var alene med vores lille dreng, og jeg havde akut brug for en el-installatør. Jeg anede ikke, hvem jeg skulle ringe til. Men heldigvis, så er der jo altid Google. Jeg fandt en el-installatør, og vores emhætte blev funktionsdygtig igen. Nu står jeg så i samme situation. Denne gang er det bare noget helt andet.
Rustbeskyttelse af bilen
Min mand sendte mig den daglige sms og bad mig om at huske, at vores bil trænger til rustbeskyttelse. Jeg skrev tilbage til ham, at den må vi se på, når han er tilbage i næste uge. Den bil er hans afdeling – reelt er bilpleje jo en mandeting, ikke?. Det er godt nok mig, der bruger den mest. Det er mig, der kører ham til København, når han skal flyve. Det er også mig, der henter ham, når han kommer tilbage. Og når han er væk, bruger jeg den til at køre min dreng i vuggestue med. Og på indkøb. Der ligger et stort supermarked nogle kilometer væk. Alligevel, så mener jeg, at den der rustbeskyttelse må min mand sørge for. Jeg har ikke tid. Det er faktisk et stort og tidskrævende arbejde at have et fuldtidsjob og en lille dreng, når man er alene. Skal jeg nu også passe bil?
Blev lidt sur faktisk
Ja, jeg blev faktisk lidt sur på min mand. Jeg læste jo sms’en som en besked om, at jeg burde få bilen til undervognsbehandling, imens han er væk. Jeg fik svar tilbage: ”Du skal ikke sende den til undervognsbehandling. Du skal bare huske at minde mig om det, når jeg er hjemme igen. Smiley.”
Ok, jeg var for hurtig til at konkludere på hans sms. Alt er godt. Jeg skal nok huske at minde ham om det. Jeg har skrevet det ned på vores kalender, der hænger på køleskabet. Og den tjekker jeg hver dag. Så det er uundgåeligt, at han ikke bliver mindet om det. Det skal jeg nok sørge for.