Spring til indhold

Folkesygdom

Man hører så meget om, at stress er den nye folkesygdom. Det i kombination med overvægt er en dødsensfarlig kombination. Desværre er der virkeligt mange mennesker, der ignorerer de første små tegn på, at de har stress. Samtidigt, så hører man jo også meget om, at vi skal spise sundt og motionere. Ja, det er da rigtigt. Men gør vi det tilstrækkeligt? Gør vi det på den rigtige måde?

Sundhed er mange ting

Vi er jo mange, som tager en rask løbetur hver morgen inden arbejdsdagen, starter. Og vi spiser sundt, mener vi. Massevis af grøntsager og få kalorier. Ok, det er da sundt med fibre og mindst muligt fedt, ikke? Det siger alle diætisterne jo. Det er efterhånden ganske vanskeligt at gennemskue, hvad der er det rigtige at spise – og ikke at spise!

Stresscoaching

Samtidigt ser vi flere og flere reklamer for forskellige behandlingsformer for de problemer, vi har: Stresscoaching er effektiv og er en af de populære. Mindfulness er en anden, vi hører om. Lifecoaching er også godt med. Hvorfor det?

Fordi, godt nok spiser vi sundt. Altså maden, vi indtager, er sund. Men vi spiser ofte for hurtigt. Vi bliver jo bombarderet med opskrifter, vi kan lave på 20 minutter. Vi spiser ikke sundt. Vi spiser hurtigt, fordi vi skal nå det ene eller det andet. Det er ikke sundt. Og på et tidspunkt, så siger vores krop fra – fysisk og mentalt. Og så får vi stress. I mere eller mindre voldsom grad.

Symptomerne varierer fra person til person. Nogle har haft stress i mange år, men har formået at løbe sig fra den, indtil den fik bedre fat i os. Bogstaveligt talt. Andre har heldigvis fået øjnene op, for at stress sniger sig ind på os, uden at vi lægger mærke til det. Derfor hører vi oftere om, at man kan få stresscoaching eller lifecoaching, så man kan håndtere de situationer, som gør, at man måske tyr til de fedende fødevarer, som fx for meget slik og alkohol.