Min datter har valgt at læse engelsk litteratur. I Storbritannien. Hun har valgt at læse på universitetet i Edinburgh, og det er jeg sådan set glad for. Hun kunne have valgt at læse i London. Men hun valgte storbyen og det kosmopolitiske liv fra. Jeg er glad, fordi det vil give mig lidt færre udgifter, end hvis hun havde valgt at læse i London. Huslejerne, der er jo skyhøje. Og som betalende studerende skal vi altså betale ret mange penge hvert semester. Hun glæder sig til at komme i gang med studierne og til at lære mennesker fra hele verden at kende. Det er jo ikke kun britiske og skandinaviske studerende, hun skal læse sammen med. Kinesere, indere, afrikanere.
Flyver via London
Vi er ved at forberede hendes rejse derover. Jeg vil gerne med. Mest fordi jeg vil se, hvor hun skal bo. Og sikre mig, at hun har alt, hvad hun har brug for. Derfor er jeg i fuld gang med at lede efter flybilletter til London og derfra videre til Edinburgh. Jeg har jo hurtigt opdaget, at hvis vi laver en mellemlanding i London – og bruger en dag, eller to, der – så vil der være færre muligheder for, at vi kommer helt derop til Edinburgh uden noget, hun mangler. Shopping i London er jo billigt. Jeg ved, at der vil være et eller andet, vi har glemt at pakke, så jeg vil forsøge at finde meget billige flybilletter. Det vil give ekstra penge til at købe det, vi har glemt. Eventuelt under opholdet i London.
Hun flytter – det er tvetydigt
Min store datter flytter til udlandet. Et eller andet sted er jeg meget trist. Et andet sted er jeg meget stolt af hende. Hun er dygtig. Ved, hvad hun vil. Og nu skal jeg bare finde de bedste flybilletter. Når jeg har set, at hun bor et godt sted, kan jeg være rolig og vende tilbage til hverdagen her.
