I sidste uge tog jeg en beslutning: Min gamle bil kan ikke mere. Den har været god, og den har kørt mig fra A til B i mange år. Men nu er den altså næsten 30 år gammel, og den fortjener at blive trukket væk fra veje og gader på en pæn måde. Det betyder bare, at jeg skal købe en ny bil. Egentlig ville jeg gerne have en splinterny og måske lidt hidsig bil. Jeg kan jo godt lide at køre hurtigt. Men den model, jeg har i kikkerten, har jeg ganske enkelt ikke råd til. Så jeg besluttede, at jeg køber en brugt bil.
Kigget på brugte biler
Jeg har kigget på flere brugtbilsforhandleres sites og har fundet et par biler, som jeg vil se nærmere på. Men inden jeg gider at køre ud til dem og se bilen fysisk, så vil jeg først have bilernes nummerplade oplysninger. Jeg har nemlig af dårlig erfaring lært, at det altid er fornuftigt at tjekke bilen for alle de oplysninger, man kan grave frem. I daglig tale kalder man det vist bare for ”tjek af nummerplade”. Eller nummerplade opslag måske?
En skidt erfaring
Min dårlige erfaring var, at jeg for nogle år tilbage købte en brugt bil til min søn. Han var glad for den, men det viste sig, at der var restgæld i den, og den skulle jeg hæfte for. Det er ikke særligt rart at skulle betale andre menneskers gæld. Der kom en retssag ud af det, som jeg ikke vandt. Desværre. Og det kunne jeg have undgået, hvis jeg havde lavet et tjek af bilens nummerplade.
Så klog af skade, har jeg skrevet til bilforhandlerne og spurgt dem, om de vil give mig stelnumrene eller nummerpladerne på de biler, jeg er interesseret i. De forhandlere, jeg ikke får svar fra, vil jeg så udelukke fra min liste. Så kan jeg koncentrere mig om de biler, hvor forhandleren ikke har noget at skjule.
