Endnu en lang dag på arbejdet er overstået – og du var heldig at finde nogle rigtigt gode tilbud til middagen i supermarkedet. Du havde da også dit eget indkøbsnet med, men måtte alligevel købe en af de her poser af genbrugsplast, som koster lidt kroner. Du tænker, at det er ok. For en gangs skyld. Tilbuddene var jo gode, og udgiften til posen havde allerede tjent sig hjem. Nu står du så der i køkkenet og pakker net og poser ud. Der er både et par bøffer ekstra fine tomater, en flaske lækker, ny olivenolie og mange andre små lækkerier i poserne. Du har bare den der vane med, at alt, hvad du køber, skal pakkes ud af emballagen og lægges i glasbeholdere eller krukker, så du dels bedre kan se, hvad indholdet er, og dels bliver fri for at få den her lugt af emballage ind i dit køleskab. Jo, din lugtesans fejler bestemt ikke noget. Du kunne faktisk fungere som sporhund, så god er den.
Den gode emballage
Du står derfor lige nu og bander over, hvorfor emballagen som mange af varerne er pakket ind i, aldrig er nem at åbne. De skulle alle købe deres emballage hos Jakodan! Også selv om der er beskeder på emballagen om, at der er ’nem åbning’ med en pil der hvis, hvor du skal trække eller rive emballagen op.
Er den miljøvenlig?
Du ser også, at der ofte er beskeder om, at det er miljøvenlig emballage, der anvendes til indpakningen. Alligevel så kæmper du. Emballagen er svær at håndtere. De bruger måske noget lim, der bare er for stærkt, eller den er spildt ud over på de dele af emballagen, som ikke skulle være limet sammen. Du brækker neglene. Du bider i emballagen, og du er godt sur. Det skulle have været en hyggelig middag, du ville servere for familien i dag, men lige nu har du bestemt ikke lyst til at kaste dig ud i madlavning med gastronomiske udfordringer. Du har nemlig endnu en opgave: Noget af emballagen, du har fået varerne ud fra, skal i bestemte genbrugsbøtter, der står ude ved havelågen. Du skal vaske plastikbægrene, som du hældte yoghurten i glasbøtterne fra af. Du skal skylle aluminiumsdåserne, som de flåede tomater lå i af, og du skal have smidt de der små plastikkonvolutter, som den skårede pastrami lå i, i den rigtige bøtte.
Sortering af affaldet
Sig mig lige: Er vi på vej et sted hen, hvor vi bruger mere tid på at sørge for, at vi sorterer affaldet korrekt og får det smidt i de rigtige bøtter, end at vi egentlig gider? Er det derfor, at vi ser, flere og flere mennesker forsøger – men opgiver undervejs, og skraldemændene bliver utilfredse og sure? Emballage fra madvarer er jo efterhånden det eneste affald, vi smider ud. Vi er blevet bedre til at genbruge alt andet – og at undgå madspild. Og de poser af bioplast, som vi en gang imellem bliver nødt til at købe – ja dem genbruger vi da igen og igen – lige indtil de ikke kan holde til mere. Og når de ikke kan holde til mere, så bruger vi dem for sidste gang, hvis vi bliver nødt til at smide en lille, bitte madrest ud.
